top of page
_OFF0019%252525252520copy_edited_edited_

Min Historie

Line separator
_OFF0311 copy.jpg

Jeg healer, ser klart, inspirerer, underviser & vejleder i brugen af de æteriske olier fra dõTERRA.

Efter i 30 år med stor glæde og taknemmelighed at have udlevet min barndomsdrøm om en international karriere som operasanger, har jeg nu samtidig taget hul på min ligeså store drøm; at hjælpe andre mennesker med at manifestere og transformere deres drømme gennem de æteriske olier og min spirituelle rådgivning.

Åndeligheden har altid fyldt meget i mit liv og jeg har siden barndommen haft mange livsbekræftende spirituelle oplevelser og har altid haft en helt klar følelse af, at være kærligt guidet og støttet. Min stærke intuition, bevidsthed og viden om energi og vibration er en naturlig del af mig. Den har været en uundværlig styrke og hjælp i min karriere som operasanger og jeg har samtidig vidst, at jeg en dag, når tiden var inde, ville komme til at hjælpe andre på deres livsvej. 

Min forberedelse til idag - fuldstændig at kunne stå i mig selv med alle mine forskellige evner og i mit sjælekald har været lang. Jeg har altid gjort tingene grundigt og har uddannet mig over flere år; Først som operasanger på Det Kgl danske Musikkonservatorium og Operaakademiet, siden som Clairvoyantisk Reiki Healer og senest har jeg brugt det meste af min tid på at dyrke og specialisere mig i DõTERRAs æteriske olier. Men vigtigst af alt har jeg altid insisteret på at finde svarene dybt i mig selv. Og netop det at finde svarene dybt i sjælen, er noget af det bedste, jeg nu kan hjælpe mine klienter med.

Jeg har siden, jeg blev færdiguddannet på Operaakademiet i 1993, hvor jeg blandt andet havde den store glæde at vinde en stor international BBC sang konkurrence i Cardiff, Singer of the World, rejst verden rundt som operasanger og har samtidig været ansat som solist på Det Kongelige Teater.

Som udøvende kunstner ved jeg, hvor vigtigt det er, at have hjælpere ved sin side, da det kræver en umådelig indre styrke og indsigt - både emotionelt, kropsligt og spirituelt.
Som din clairvoyantiske healer og æterisk olie vejleder vil jeg elske at støtte og guide dig, så du finder retning, styrke, glæde, autenticitet og lethed i dit liv og i din karriere.

Min Vision

Line separator

Min største vision er at hjælpe og guide andre mennsker til at transformere og manifestere et liv i lethed, glæde og kærlighed.

 

At bruge mine clairvoyantiske evner til at skabe klarhed for dig, så du kan finde og genkende svarene dybt i din sjæl og få sluppet det, som ikke længere tjener dig.

Med de magiske og dybt terapeutiske, rene æteriske olier vil jeg kunne støtte dig i at løfte din vibration fysisk, emotionelt og spirituelt. 

 

 

 

 

 

Uddannelser/Kurser

Dõterra Essential Oil Specialist 2020.

Uddannelse & kurser hos Rikke Rasmussen;

 

Certificeret i Mediumship og spirituel healing herunder clairvoyance og  englekort i 2014 hos Rikke Rasmussen

Reiki healing 1, 2 og 3 Mestergrad i 2017 hos  Rikke Rasmussen

Trancekursus 2015

Trancehealingskursus 2016

Træn Dine Psykiske Evner kursus 2011

Life Mastery Master Coach hos Susanne Wexø 2015-18

Kursus i London, Spiritual Association of Great Britain med George Lawson 2015

Billede af Saad Chaudhry
bottom of page